-
1 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
2 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
3 ord
substantiv1. ordVi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha'stillingen, vi har anbefalet hende
Før man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi
Irriterande typ, han ska alltid märka ord!
Irriterende type, han hænger sig altid i ordene (han kløver ord)!
Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sproget
2. ord(et) ved forhandlinger og lign.Jag ger (lämnar, överlämnar) nu ordet till revisor Nilsson
Og nu giver jeg ordet til revisor N.
Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi
3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet
räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeord
Hjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sige
Diskutere, skændes
-
4 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
5 ideal
I substantiv1. ideal, perfekt forbilledeDet är helt sjukt att s.k. kändisar med implantat stora som meloner ska vara ideal för många tonårstjejer
Det er helt sygt, at s.k kendisser med brystimplantater store som meloner skal være et ideal for mange teenagepiger
3. noget som man tror på/som man vil kæmpe forMånga människor är övertygade om att de kämpar för en god sak och har höga ideal
II adjektivMange mennesker er overbeviste om at de kæmper for en god sag og at de har høje idealer
1. ideal, forbilledlig, fuldkommen, perfekt -
6 ideal
I substantiv1. ideal, perfekt forbilledeDet är helt sjukt att s.k. kändisar med implantatstora som meloner ska vara ideal för många tonårstjejer
Det er helt sygt, at s.k kendisser med brystimplantater store som meloner skal være et ideal for mange teenagepiger3. noget som man tror på/som man vil kæmpe forMånga människor är övertygade om att de kämpar för en god sak och har höga ideal
Mange mennesker er overbeviste om at de kæmper for en god sag og at de har høje idealerSærlige udtryk:II adjektiv1. ideal, forbilledlig, fuldkommen, perfekt -
7 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
8 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokoladeVad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løbSærlige udtryk: -
9 blåslampa
substantiv1. blæselampe2. stærk presDet er nødvendigt med et stærkt pres på bestyrelsen for B.
Jagte nogen, der har begået en fejl, som man vil kritisere
-
10 blåslampa
substantiv1. blæselampe2. stærk presDet er nødvendigt med et stærkt pres på bestyrelsen for B.Særlige udtryk:Jagte nogen, der har begået en fejl, som man vil kritisere -
11 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole
2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet
4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)
försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskole
Av den gamla skolan, inte modern längre
II modalt hjælpeverbumAf den gamle skole, ikke længere moderne
1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!
2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!
3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover
4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?
6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!
7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
III verbumVi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter syg
1. skole, dressere, opøveVænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole
-
12 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet3. om lærebøger for visse musikinstrumenter (sammensatte ord) (musik, sang m.m.)4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)Sammensatte udtryk:försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskoleSærlige udtryk:Av den gamla skolan, inte modern längre
Af den gamle skole, ikke længere moderneII modalt hjælpeverbum1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
Vi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter sygIII verbum1. skole, dressere, opøveSærlige udtryk:Vænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole -
13 hög
I substantiv1. (høj) bunke, stabelTar du hand om högen med smutskläder!
Vil du tage dig af snavsetøjsbunken!2. stor gruppe/mængdeSammensatte udtryk:dynghög; pappershög; slagghög
mødding; papirbunke; bunke slaggerSærlige udtryk:II adjektiv1. høj, som foregår/findes på stor højdeEn hög hatt, ett högt torn, höga klackar
En høj hat, et højt tårn, høje hæleHar ni en stege som är högre, jag når inte upp!
Har I en stige der er højere, jeg kan ikke nå helt op!2. høj (angivelser af mål), som vurderes højt/ligger højt på en skalaK. er 152 m højt og ligger i D. (dyrehaven) (K.= radio- og TV-tårn)Höga ambitioner, höga betyg, högre studier
Høje ambitioner, høje karakterer, højere studier3. høj, om værdi, kvalitet, styrke m.m. (fx om lyde, toner)4. indflydelsesrig, vigtig, magtfuldE. har en høj stilling i det svenske udenrigsministerium5. fin, fornem, ædelAtt hjälpa nödlidande barn är helt i linje med UNICEFs höga ideal och syften
E. har høje tanker om præsten og vil ikke lytte til al sladderenOS - de höga olympiska idealen som övergivits och som utbytts mot professionalism och kommersialism
OL - de høje olympiske idealer som man har forladt, og som er blevet udskiftet med professionalisme og kommercialisme8. høj, påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Hög eller bara knäpp?
Høj eller bare mærkelig?Særlige udtryk:Holde hovedet højt, bevare sit selvværd, ikke miste modetSmälla lika högt; Smälla högre (högst)
Være lige meget værd; Være mere (mest) værdVære hovedet højere (end...)I högan sky (högan=gammel akkusativform)
På det højeste sted, i den mest indflydelsesrige gruppe, i regeringen -
14 katt
substantiv1. kat, huskat, tamkat (zoologi)Jag ger katten i vad du tycker!
Jeg blæser på, hvad du syn's!
Jeg tør bande på, at det her vil lykkes!
Katten (kattsiken, kattsingen) också!
Kattens osse!, Pokkers osse! (udtryk for irritation)
3. kattelignende rovdyr (hverdagssprog/slang)Den sibiriska tigern är den största katten bland de stora katterna (tiger, gepard, lejon, leopard, lokatt)
Den sibiriske tiger er den største kat bland de store katte (tiger, gepard, løve, leopard, los)
huskatt; raskatt; skeppskatt
huskat; racekat; skibskat
Gå uden om noget som katten om den varme grød, ikke turde gå lige til sagen
Person der befinder sig i et 'finere' selskab end hun/han plejer at være i
Ikke en kat, ingen, slet ikke nogen
Der er ugler i mosen, et eller andet (mistænkeligt) er på færde
Lege kattens leg med musen, hård og hensynsløs behandling af en svag person
Når katten er ude, danser musene på bordet
Hvis man vil slås, så må man tåle at selv blive slået
Det är inte kattskit det!
Det er sgu ikke så dårligt!
-
15 katt
substantiv1. kat, huskat, tamkat (zoologi m.m.)Jag ger katten i vad du tycker (jag struntar i, vad du tycker)!
Jeg blæser på, hvad du syn's!Jeg tør bande på, at det her vil lykkes!Katten (kattsiken, kattsingen) också!
Kattens osse!, Pokkers osse! (udtryk for irritation)3. kattelignende rovdyr (hverdagssprog/slang)Den sibiriska tigern är den största katten bland de stora katterna (tiger, gepard, lejon, leopard, lokatt)
Den sibiriske tiger er den største kat bland de store katte (tiger, gepard, løve, leopard, los)Sammensatte udtryk:huskatt; raskatt; skeppskatt
huskat; racekat; skibskatSærlige udtryk:Gå uden om noget som katten om den varme grød, ikke turde gå lige til sagenPerson der befinder sig i et 'finere' selskab end hun/han plejer at være iIkke en kat, ingen, slet ikke nogenDer er ugler i mosen, et eller andet (mistænkeligt) er på færdeLege kattens leg med musen, hård og hensynsløs behandling af en svag personNår katten er ude, danser musene på bordetHvis man vil slås, så må man tåle at selv blive slåetDet är inte kattskit det!
Det er sgu ikke så dårligt! -
16 viss
adjektiv1. vis, nogen/noget bestemtL. tænker på en vis person2. nogle3. som er lille, men som man mærkerPga. visse omstændigheder blev hun tvunget til at flytte5. som man føler sig helt sikker på (om udvikling, person m.m.)Du kan vara viss om att sanningen kommer fram!
Du kan være vis på, at sandheden kommer frem, sandheden vil utvivlsomt blive afsløret!Særlige udtryk:Ha (vara) något visst: Hon har något visst
Være noget særligt: Der er noget særligt (interessant, attraktivt) ved hendeI visst avseende, i viss mening, i viss mån
På en vis måde, i en vis forstand -
17 bli
uregelmæssigt verbum1. blive, væreDet blev en väldigt rolig föreställning, vi kunde inte sluta att skratta
Det var en meget sjov forestilling, vi ku' ikke holde op med at leDet blir roligt att komma till Skottland nästa sommar!
Det bliver sjovt at komme til Skotland næste sommer!3. blive, være (om erhverv, virksomhed)A.-K. vil være dyrlæge4. udgøre, beløbe sig tilDet blir hundra kronor jämnt, tack!
Det bli'r lige akkurat hundrede kroner, tak!Enligt polisen har tjuvarna flytt, men en har blivit skjuten i vaden och en annan i låret
Iflg. politiet er tyvene flygtet, men en er blevet skudt i læggen og en anden i låret6. forbliveSærlige udtryk:Blive menneske igen, føle sig som man plejerDet ska bli!
Det skal jeg sørge for!, Det vil ske! Skal ske! o.k.!Det blidde bara så!
Sådan blev det bare! Sådan gik det nu en gang!Nu ska de bli annat av minsann!
Nu skal der andre boller på suppen! -
18 själv
pronomen1. selv, uden hjælp fra nogenJeg gør det selv, så går det hurtigere
2. mig selv, om den egne personHun hadede sig selv for det, som hun var nødt til at gøre
Jamen, det är ju just det som är själva idén
Ja, men det er lige det der er selve idéen
4. aleneDen äldsta dottern vill inte bo med familjen, hon vill bo själv
Den ældste datter vil ikke bo sammen med familien, hun vil bo alene
5. selvesteÖverläkare P. tror att han är Gud fader själv (självaste G. fader)
Overlæge P. tror, at han er selveste G.F.
-
19 själv
pronomen1. selv, uden hjælp fra nogenJeg gør det selv, så går det hurtigere2. mig selv, om den egne personHun hadede sig selv for det, som hun var nødt til at gøreJamen, det är ju just det som är själva idén
Ja, men det er lige det der er selve idéen4. aleneDen äldsta dottern vill inte bo med familjen, hon vill bo själv
Den ældste datter vil ikke bo sammen med familien, hun vil bo for sig selv (alene)5. selvesteÖverläkare P. tror att han är Gud fader själv (självaste G. fader)
Overlæge P. tror, at han er selveste G.F.Særlige udtryk: -
20 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
См. также в других словарях:
Det norske Hedningsamfunn — oder auch nur Hedningsamfunnet oder DnH (deutsch: Die norwegische Heidengesellschaft) ist eine 1974 gegründete laizistische Organisation, deren Hauptziel darin besteht, die christlichen Einflüsse und den Einfluss der Norwegische Kirche in… … Deutsch Wikipedia
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gehen — 1. Barfuss gehen hilft nichts zur Seligkeit. Wider die barfüssigen guten Werke der Mönche und Wallfahrer. 2. Besser allein gehen, als in schlechter Gesellschaft stehen. Frz.: Il vaut mieux aller seul que d être mal accompagné. (Kritzinger, 21.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 5. Accenttegn (accent aigu) — Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor).… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
